England - torsdag den 14. oktober 2010

Katwick - Cat Bells - Grange - Castle Crag - Rosthwaite

Tilbage

Vækkeuret var sat til kl. 7, så vi kunne være klar til morgenmad kl. 8. Morgenmaden var bestilt aftenen i forvejen. Den bestod af det sædvanlige engelske breakfast med æg, bacon, pølser, bagte bønner, tomater og champignons. Et ordentligt skud til maven. Det kunne vi leve af langt op af formiddagen.

Mit hoved var lidt tungt fra dagen i går. Det skulle hurtigt blive rystet af, når vi kom i gang.

Dagens etape gik først med båd fra Keswick kl. 9:45 ud til Hawes End, der ligger tæt på en bjergkam, som vi skulle bestige. Vi var stort set de eneste, der var med båden, der sejlede os hen over den næsten spejlblanke Derwentwater sø. Ved Hawes End startede dagens vandring for alvor. VI skulle op over Cat Bells. Denne tur var en gentagelse fra 2009 men da vi dengang havde alt vores bagage med, valgte vi kun at gå halvejs op af Cat Bells. Denne gang skulle vi helt til tops. Det gik pænt opad til den første bjergkam og allerede her var udsigten fantastisk. Vejret var skyet med lidt tendens til sol. Da vi var nået op over den første bjergryg, gik det op over en stejl stigning til den næste bjergryg, der lå endnu højere end den første. Et par steder havde vi tendens til at kravle opad i stedet for at gå opad. Det var ikke så besværligt og vi var forholdsvis hurtigt oppe. Jeg skriver forholdsvis, fordi når det går sådan opad, så kræver det nogle små pauser undervejs, hvor pulsen lige kan falde lidt til ro igen.

På toppen af Cat Bells var der en enestående udsigt ned i dalene på begge sider og til Keswick for enden af søen Derwentwater. Vi kunne se turbådede på søen. På toppen skinnede solen og vi nød en pause dér. Så gik det ned igen og vi skulle stort set ned i niveau med søen, for at fortsætte turen til en lille by Grange, hvor vi indtog vores frokost. Grange har en lille café, hvor vi kunne få en sandwich og en cola. Så var vi rustet til endnu en lille knold, der hedder Castle Crag. Vi gik forbi den i 2009 men var ikke oppe på toppen. Det var en forholdsvis stejl tur og vi skulle bl.a. igennem et lag med løse skifersten. En flot oplevelse og udsigten på toppen var helt super. Vi kunne snildt se ned mod byen Rosthwaite, der var slutmålet for dagens vandring.

Stejlt gik det ned mod byen men flere steder var der anlagt trapper, så det var bestemt ikke uoverkommeligt. Næsten nede mødte vi en mand fra Manchester, der var på vej opad. Det er meget typisk, at når man (endelig) møder nogen på vandringerne, så giver man sig ofte god tid til en sludder. Jeg tror, at Jan skabte sig lidt respekt ved at vise, hvor kendt han er i området. Snart var vi i den lille by Rosthwaite, hvor vi overnattede et par gange i 2009. Den lille købmandsforretning i byen var åbenbart lukket siden sidst men pubben levede da gudskelov i bedste velgående. Det er den pub, som Jan plejer at omtale som pubben med den grimmeste indgang. Men deres ale fejlede bestemt ikke noget. Velfortjent med et par pints efter dagens vandring. Jan tog mod til sig og smagte på Old Peculiar. De sidste par gange havde den ikke smagt godt ? heller ikke i 2009. Men NU smagte den igen fortrinlig og det er nok den bedste ale, der kan fås i området.

Tilbage med bus ? en dobbeltdækker uden tag ? mod Keswick. Hvis vi troede, at det skulle være en fredelig bustur, så tog vi helt fejl. Vejene er ikke til hurtig kørsel men jeg skal love for, at vi blev kastet noget rundt i bussen. Det var helt spændende at flyve rundt på vejene!

I Keswick købte vi lidt proviantering i form af en whisky, et par øl og lidt chips. Så begav vi os tilbage til vores værelse, for at få lidt vand på kroppen og slappe af, før vi skulle spise. Det blev på den stort set nærmeste restaurant. Her fik vi en kæmpe bøf serveret og det smagte fint. Men priserne var også lidt højere end på The Georges i går.

En enkelt ale på nærmeste pub og så gik det tilbage til vores B&B. Dagens vandretur havde sat sit præg på os og vi var trætte.